Fjerndetektering af sprængstof
I perioden 2004 – 2007 arbejdede Team Amarok for GICHD -Geneva International Centre for Humanitarian Demining.
Arbejdet bestod i træning og management af et hundeprojekt, REST -Remote Explosive Scent Tracing, som beskæftigede sig med fjerndetektering af sprængstof.
Arbejdet foregik primært i Angola indtil 2006, hvor projektet blev omdannet til et forskningsprojekt og flyttede til Tanzania, men også i Afghanistan, Bosnien og i hovedkvarteret i Schweitz.
Dengang var projektet et samarbejde imellem følgende organisationer: NPA[1] betalte, og kørte projektet lokalt, GICHD[2] er de tunge videnskabelige drenge, som var konsulenter på projektet. NOKSH[3] var rådgivere omkring træningen af hundene.
REST
Hundens næse tjener mennesker på mange områder. Minerydning er et af de steder, hvor hunden kan være til stor nytte, p.g.a. sin udmærkede lugtesans.
Nogle hunde bliver trænet til at afsøge et minefelt, og indikere hvor der befinder sig en mine, som specialuddannet personel derefter enten detonerer eller desarmerer.
Der er imidlertid også et andet område, hvor hunden kan hjælpe med at detektere miner (eller anden fært), og det er konceptet REST.
REST blev oprindelig udviklet af den sydafrikanske kommercielle organisation Mechem, under navnet MEDDS (Mechem explosives and drug detection).
Det går ud på, at bringe færten af sprængstof til hunden, i stedet for at bringe hunden ud i minefeltet….
[1] Norsk Folkehjælp
[2]Geneva International Centre for Humanitarian Demining
[3] Norsk Kompetencecenter for Specialsøk med Hund
Indsamling af fært
Først skal man have en sikker sti igennem det minerede område, som ved anvendelse af REST vil være en mineret vej. Dette opnås ved at køre en gang med et minesikkert køretøj, en Casspir.
Derefter kan personer gå sikkert i hjulsporet fra Casspiren. Man sender så et team på 2×3 mand ind, et Sampling Team. De har et støvsugeragtigt apparat på ryggen, og på mundstykket sidder der et filter, hvor maskinen suger luft igennem.
Hvis filteret passerer henover en begravet mine, vil en lillebitte smule fært af sprængstof sætte sig i filteret.
Filteret bliver så pakket, og transporteret til laboratoriet, hvor hundene arbejder.
Laboratoriet
Her bliver 12 filtre ad gangen præsenteret for hundene på en karrusel i et ”rent” miljø, eller så rent som det er os muligt at gøre det. Karrusel-princippet er udviklet af NOKSH.
Eftersom hunden kan lugte koncentrationer der er lavere end noget udstyr kan måle, ved vi ikke om miljøet er 100% frit for færtforurening. Hunden bliver sendt ind i rummet alene, for at undgå at føreren påvirker den, og når den finder et filter med fært af sprængstof, indikerer den det ved at sætte sig.
Træningen af hundene
Dette skal selvfølgelig læres, igennem nøje tilrettelagt træning, et område der til stadighed udvikles på.
Der anvendes klikkertræning, for præcision, og for at træneren kan være ude af syne for hunden.
Hundene skal lære at diskriminere sprængstof fra andre lugte.
De skal også lære, at det ikke er hver gang de bliver sendt ind i rummet, at de finder noget, og også, at de ikke får belønning hver gang de markerer korrekt.
Overvågning af hundenes præstation
Hundenes præstation bliver nøje overvåget. Hver gang hunden kommer ind i rummet, bliver dens præstation noteret ned, og behandlet elektronisk.
Resultaterne fra analysen af de operationelle filtre sendes selvfølgelig tilbage til personellet på stedet hvor filtrene blev samplet, og de ved så, hvilke steder de skal rydde for miner.
Område reduktion
Hvert filter repræsenterer 100m vej, og der samples i hver side af vejen. Hunden kan kun fortælle os, om et filter lugter af sprængstof eller ikke, så hvis en hund indikerer på et filter, skal de 100m ryddes manuelt eller maskinelt (man rydder begge sider af vejen for en sikkerheds skyld). Dette lyder måske umiddelbart af meget. Men forestil dig, at man har en vej der er 100km lang, som bliver analyseret af REST. Hundene indikerer måske filtre for 20km. Det betyder godt nok, at de 20km skal ryddes, men alternativt skulle alle 100km ryddes.
Det er her REST har sit egentlige potentiale. Ikke i at finde den enkelte mine, men i at finde områder, der kan erklæres fri for miner, så indsatsen kan koncentreres om de områder hvor minerne befinder sig.
Andre detektorer
Den belgiske forskningsorganisation APOPO i Tanzania, anvender rotter som detektorer, med stor succes. Der er tale om African Pouched Rat, Cricetomys gambianus, en stor rotteart 0,8 – 1,5kg, og med høj levealder, 6 – 8 år. De er lette at gøre tamme, lette at træne, og rotternes lugtesans er højt udviklet. I forhold til hundene kræver rotterne mindre plads at bo på, og er lettere at transportere, spiser mindre og vænner sig let til en ny fører. Ligeledes tilpasser rotterne sig let nye miljøer.
I tillæg til minedetektion arbejder Apopo på at detektere tuberkulose på et tidligt stade.
University of Montana anvender honningbier, Apis mellifera, som detektorer.
Andre anvendelsesområder
Mechem har længe anvendt REST til at detektere både sprængstof og narkotika. NOKSH har med succes trænet hunde til at påvise lækager i gasrør. Ligeledes anvendes det til at påvise kræft hos mennesker.
Alt hvad der afgiver fært, kan principielt lokaliseres ved hjælp af REST, så potentialet for Mechem’s idé er stort.
Se mere på:
Eller her:
